Annonce

Annonce

Iværksætterne fra Bælg deltog sidste år på Nordic Organic Food Fair i Malmø, og er et godt eksempel på en dansk virksomhed, som både arbejder med klimavenlige produkter og økologi. Foto: Jakob Brandt

Sverige er ramt af »Greta-effekten«

Et fald på 1,1 mia. kr. i det svenske detailsalg bliver kun delvist udlignet af fremgang i andre salgskanaler. Samlet faldt Sveriges økologiforbrug i 2021 med 160 mio. kr. Det svarer til et minus 0,5 pct. i forhold til året før.

En ny rapport viser, at faldet i det svenske økologiforbrug fortsætter. I 2021 blev der skåret yderligere en halv procent af det samlede svenske økologisalg. Det fremgår af »Ekologiska årsrapporten 2021«, som beregner økologiprocenten i Sverige til 8,9 pct. af det samlede svenske fødevaresalg, som ifølge rapporten udgør 24,4 mia. kr.

Tilbagegangen for det økologiske salg på Danmarks næst vigtigste eksportmarked skal holdes op mod, at det konventionelle fødevaresalg i Sverige i 2021 voksede med 2,6 pct.

Ifølge Rapporten går udviklingen i det svenske økologisalg dermed i den modsatte retning af tendensen på de vigtigste europæiske markeder, og kigger svenskerne over Øresund til de danske dagligvarebutikker, vil de finde flere varekategorier, hvor økologiandelen i dag er dobbelt så høj som i Sverige.

Men ikke alle svenske salgskanaler melder om minus i det økologiske salg. Både det direkte gårdsalg vokser. Det samme gør i nethandlen, salget i foodservicebranchen og hos Systembolaget, men fremgangen er ikke stor nok til at udligne faldet i detailsalget, som udgjorde 5,4 pct.

Det økologiske areal falder

Det er uklart, hvorfor det svenske økologimarked bevæger sig den modsatte vej af den europæiske trend, men forfatterne bag rapporten anfører, at det dels kan skyldes, at der de seneste år er lanceret færre økologiske varer i Sverige, og at der samtidig er lavet færre kampagner for økologi.

”Forbrugerundersøgelser viser, at en majoritet af svenskerne ønsker at handle bæredygtigt, men at de oplever, at det er vanskeligt at navigere i informationerne om bæredygtighed i forhold til maden,” hedder det i den svenske rapport.

Den viser, at den negative salgsudvikling er begyndt at forplante sig til det svenske landbrug, hvor det økologisk dyrkede areal for første gang i mange år faldt i 2020.

De foreløbige tal for 2021 og prognoserne for 2022 og 2023 peger på, at tilbagegangen vil fortsætte,” hedder det videre i rapporten, som vurderer, at det økologiske areal i Sverige skrumper med 26.000 ha fra 2019 til 2023.

Dermed adskiller Sverige sig også fra de omkringliggende lande, hvor det typiske billede i disse år er, at både det økologiske marked og det økologiske landbrugsareal vokser.

Udviklingen i Sverige vækker en smule bekymring hos Økologisk Landsforening, da Sverige gennem mange år har været Danmarks næst største eksportmarked for økologiske fødevarer. For at fastholde den danske eksport, arbejder Pernille Bundgård, som er markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, for at få økologien tilbage på sporet på den anden side af Øresund.

»I april deltager jeg på messen Gastro Nord, og i maj skal jeg med på den helt nye fødevaremesse ’Nordic Future Food’ i Stockholm, hvor jeg skal fortsætte min dialog med de svenske detailkæder,« siger Pernille Bundgård.

Mange sigter mod Sverige

Hun har en teori om at det svenske marked er ramt af »Greta-effekten«.

»Greta Thunberg tog hele verden med storm. Hun fik os alle til at fokusere på klimaet, og jeg kan sagtens forstå, hvis de svenske kæder har taget hendes budskab til sig. Det betyder, at de sælger mange flere plantebaserede varer end tidligere, men de har glemt at få økologien med. Den taler ind i 14 af de FN’s 17 verdensmål, og det de unge beder os om, er at passe på planeten. Netop derfor skal vi alle købe økologisk,« siger eksportchefen.

Åbner danske muligheder

Hun ser det derfor som en vigtig mission at fortælle de svenske kæder om, hvordan vi i Danmark har formået at holde fast i økologien som en del af den bæredygtige løsning.

Hun oplever meget ofte, at Sverige er et af de første markeder, som nye danske eksportvirksomheder retter blikket mod. I den forbindelse peger hun på, at den aktuelle nedgang i den svenske produktion af økologiske fødevarer kan åbne døren for danske producenter.

»Derfor er det vigtigt, at vi har tætte kontakter til svensk dagligvarehandel, så vi kan hjælpe de danske producenter over broen,« siger Pernille Bundgård, som allerede er begyndt at planlægge Danmarks eksportfremstød på Nordic Organic Food Fair i Malmø i slutningen af året.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel